Kantinen – et naturligt samlingssted
På Skanderborg STU fungerer kantinen som et naturligt samlingssted, hvor atmosfæren altid er rar. Elever og personaler mødes til både morgensamling, morgenmad og frokost i kantinen, hvor menuen står på sund og varieret kost.
Vi gør en dyd ud af at præsentere eleverne for spændende retter fra både ind- og udland, ligesom vi har temauger, hvor vi dykker ned i madkulturer fra hele verden. Derudover tager vi altid mod idéer og ønsker til menuplanen. Vi tager naturligvis hensyn til allergier, overfølsomheder etc.
I kantinen tilbyder vi hver dag:
- Morgenmad med friskbagt brød, yoghurt, havregryn, knækbrød og rugbrød samt diverse tilbehør.
- Frokost med salatbar med mange valgmuligheder, rugbrød med pålæg, altid én slags fisk samt en lun ret.
- Hele dagen er der kaffe, te, frisk frugt og grønsagsstave.
I kantinen har vi en uddannet ernæringsassistent, som varetager den daglige drift, og som gerne tager eleverne med i køkkenet. Interesserer du dig for madlavning, har du mulighed for at vælge Køkken som valgfag, ligesom du har mulighed for at komme i intern praktik i STU-køkkenet. Derudover har du mulighed for at erhverve dig et hygiejnebevis.
Der er en egenbetaling på 250 kr. månedligt for at spise med.