Undervisningen på STU

På Skanderborg STU starter skoledagen klokken 08.15, og den slutter klokken 14.00 (med undtagelse af onsdag, hvor skoledagen slutter klokken 12.15).

Vi har valgt at inddele noget af vores undervisning i 4 ADL-fag. ADL står for Almindelig Daglig Levevis. Gennem vores ADL-undervisning ønsker vi at styrke dig i at kunne mestre dit liv bedst muligt. Derfor tilrettelægger vi undervisningen sådan, at du opnår et bedre kendskab til dig selv og til det omkringliggende samfund.

Vores fire ADL-fag beskrives i korte træk herunder:

Aktivt Ungdomsliv

I dette fag klæder vi dig på til det ungdomsliv, du allerede er midt i, og sammen stiller vi skarpt på ungdomslivets mange muligheder – vi ser bl.a. nærmere på:   

  • Identitet – Hvem er jeg?
  • Lokalsamfund – Hvad kan jeg i Skanderborg?
  • Venskaber
  • Seksualitet og grænser
  • Kriminalitet
  • Sociale medier
  • Hjælpemidler til hverdagen, f.eks. IBG (Skema på mobilen)


Vi tager på ture, som knytter sig til de emner, vi arbejder med.
 

Job og praktik

I dette fag får du et kendskab til arbejdsmarkedet, og hvad det vil sige at være på en arbejdsplads. Vi runder bl.a.:

  • Praktik/Job – Hvad vil det egentlig sige?
  • Arbejdspladsen – Hvad er god opførsel på en arbejdsplads?
  • CV og ansøgning – Hvordan får jeg lavet et godt CV og gode ansøgninger?   
     
Vi vil tage på flere ture for at besøge forskellige praktik- og arbejdspladser. Du kan læse mere om diverse praktikmuligheder her
 

Klar til borger

I dette fag arbejder vi med omverdensforståelse. Vi beskæftiger os med, hvad det vil sige at være borger i samfundet lokalt og globalt. Vi ser bl.a. nærmere på:

  • Demokrati, valg og elevråd – Hvordan får jeg indflydelse?
  • Menneskerettigheder og Handicapkonventionen – Hvad er mine rettigheder?
  • Nyheder og omverdensforståelse – Hvad foregår der omkring os? Hvad sker der ude i verden?
  • MitID og e-Boks
  • Rengøring, tøjvask og madlavning (og evt. hygiejnebevis)
  • Boform –Er jeg til lejlighed, bosted eller noget tredje?
  • Bolig – Hvordan indretter jeg mit hjem?
  • Hverdagsøkonomi – Hvordan forvalter jeg bedst mine penge?
  • Selvtransport – Hvordan kommer jeg rundt med offentlig transport m.m.?

Fysisk bevægelse

På Skanderborg STU vægter fysisk aktivitet og glæden ved bevægelse højt. Det betyder bl.a., at vi hver tirsdag tager hen til Skanderborg Fælled for at bruge stedets indendørs og udendørs idrætsfaciliteter, som er helt i top. Derudover har vi hver dag enten en gåtur eller stikbold på skemaet, ligesom svømning indfinder sig periodevis.

Her er et eksempel på vores skema

Cafétilbuddet skal bevilges særskilt af sagsbehandler.

 

" Det er helt anderledes at gå på STU, der er mindre pres, og flere valgfrie ting." Citat Eydìs 

"Det er rigtig godt at gå på Skanderborg STU, da der ikke er så mange elever, som på en almindelig folkeskole. Jeg er blevet bedre til at være sammen med nogle jeg ikke rigtig kender, selvom det stadig kan være rigtig svært." Citat Sarah S

Valgfag

Derudover har vi valgfag som man vælger for ca. 3 måneder af gangen. Vores valgfag tager udgangspunkt i det eleverne er optaget af, og er i øjeblikket:

 

  • Køkken
  • Krea
  • E-Sport
  • Musik
  • Udeliv
  • Fitness

Social tid

I socialtid har vi fokus særligt på fællesskab og relationsdannelse, og indholdet varierer fra dag til dag, men der vil altid være 3-4 valgmuligheder, eksempelvis:

  • Krea
  • Mindfuldness
  • Fysisk aktivitet
  • Brætspil
  • Fagfagligt
  • Udeliv
  • E-Sport

Aktivitetstid

I aktivitetstid vælger eleverne sig på faste aktiviteter fra gang til gang. Disse aktiviteter kan være

  • Udeliv
  • Discgolf
  • Krop og bevægelse
  • Yoga og mindfullness
  • Teknologi og design.