Kerneopgaven og værdier

Trivsel og læring i og med omgivelserne

Det har stor betydning for de unge at være en del af det omgivende samfund. Derfor giver det mening, at tænke omgivelserne ind når den unges selvværd og selvtillid, samt mentale sundhed skal styrkes. Den unges sociale kompetencer udvikles i fællesskabet, med fokus på den unges personlige dannelsesrejse.

Dannelsens nødvendighed

At se det hele menneske og sætte dannelse på skemaet er essentielt for netop at forberede de unge til næste fase i livet. De unge vil, igennem det at blive mødt som menneske, af mennesker, motiveres til at få interesse i at skabe et liv for sig selv. Dannelsesrejsen handler blandt andet om, at prøve sig selv af, lave fejl, se sig selv som en del af fællesskabet og med en betydning og et ansvar for fællesskabet.

Høj faglighed

På Skanderborg STU giver de fysiske rammer mulighed for niveauopdelt undervisning, samt særlige tilrettelagte forløb for den enkelte elev. Fagligheden hos underviserne er i orden og arbejdsmiljøet på plads. Den organisation de unge bliver en del af, arbejder vedholdent og fokuseret på at fastholde trivsel blandt elever og undervisere. En organisation i trivsel, skaber trivsel, så enkelt er det. Underviserne på STU er rollemodeller og kultursættere for de unge, og igennem denne position med til at udvikle samt udvide de unges fremtidige muligheder og højne de unges livskvalitet.

 

Relationen

Det er nødvendigt at arbejde med ros og anerkendelse i relationen til den unge. Ros opbygger den unges selvtillid og anerkendelse opbygger den unges selvværd.

Igennem det empatiske nærvær oplever den unge sig set, hørt og taget alvorligt. Der skal gives tid og der skal tilbydes ledsagelse igennem et kontaktpædagog-/elevforhold. Dette skaber genkendelse og tryghed hos den unge, hvilket styrker motivationen og evnen til at indtage læring på et fagligt plan, og der skabes en stærk forbindelse mellem det sociale og det faglige.

Den unge mødes af kompetente undervisere som igennem deres høje faglighed er vidende om de neurologiske, psykologiske samt biologiske strukturer og støtteordninger, der kan være med til at opbygge og styrke den unge og derved afhjælpe de udfordringer den unge står med.

Den unge mødes i en lyttende tilgang, hvor de oplever en oprigtig interesse i dem og deres udfordringer. Der etableres et tæt samarbejde med den unge og dennes familie, da dette danner grundlag for et sundt bæredygtigt lærings- og udviklingsmiljø den unge kan trives og udvikle sig i.

Forældresamarbejde

Forældresamarbejde er en af hjørnestenene i et godt STU forløb for den unge. Forældrenes opbakning har stor betydning for den unges kontinuerlige udvikling og engagement.

Vi ser den unge i et helhedsperspektiv, og netop derfor er forældrene vigtige medspillere. Dialogen med forældrene har stor betydning for den unges oplevelse af trivsel og lyst til læring – Sammen med den unge og forældrene skabes der et fælles mål for den unges STU forløb.

Forældrene er vigtige ambassadører både under og efter den unges STU forløb. Vi interesserer os for forældrene, for det de tænker og føler samt deres erfaringer og viden omkring deres unge. Vi tør spørge ind til deres historie og dele den viden vi selv har med forældrene.

Gensidig respekt er en forudsætning for det gode samarbejde samt en forståelse for forældrenes ambitioner og ønsker for deres barn. Det er den unges tarv og potentialer, der tages udgangspunkt i og det er netop her det ægte møde mellem STU og den unges forældre dannes.

At være forældre til en ung, med udfordringer psykisk såvel som fysisk, er en stor opgave, derfor lyttes der til forældrene og de tages med på råd. God forældrekontakt lykkes igennem en fordomsfri kultur samt god kommunikation, hvor der investeres tid og oprigtig deltagelse.

Forventningsafstemning er nødvendig i et gensidigt forpligtende samarbejde baseret på tillid og respekt. Forældre kender deres unge bedst, STU er de nye øjne på den unge. Den tætte tillidsfulde dialog ml STU og forældre tydeliggør det vi kan og det vi ikke kan hver i sær og sammen.

Troen flytter bjerge

Troen på at den unge kan noget, og investeringen i den nødvendige tid sammen med den unge, støtter den unge i at opdage dette noget.

Når der på denne måde sættes lys på den unges potentialer, og den unge oplever sig mødt som et menneske med ressourcer, skabes der en oplevelse og en bevidsthed i den unge om, at han/hun kan noget. Den unge vil også opleve, at dette noget har en værdi i fællesskabet, hvilket der herved kommer i spil i den unges liv på en udviklende og glædesfuld måde.

Motivation

Den motiverende faktor for den unge skal findes i det meningsskabende. Den unge har brug for at opleve følelsen af mening. Derfor er skabelsen af meningsfulde aktiviteter betydningsfuld, og skal opleves som sådan af den unge igennem hele STU forløbet.

Den unge udvikler sig i et samspil med de andre unge, undervisere og samarbejdspartnere. Den unge oplever konsekvenser af egne handlinger, gode som knap så gode. Der er balance mellem krav og ressourcer, selvstændighed og følelsesmæssig nærhed. Dette danner grundlag for at den unge kan udvikle sig, lære nye ting og derigennem opnår den unge en følelse af mestring og tro på egen formåen i et realistisk samarbejde med den eller de udfordringer den unge har.

De unges læringsvej

For at være en sund ung, må den unge lære at håndtere de belastninger den unge udsættes for i livet, dette bliver muligt når den unge oplever en følelse af sammenhæng. Der skal derfor arbejdes med større fleksibilitet for at nedjustere oplevelsen af pres og opjustere oplevelsen af sammenhæng. Den unge skal støttes til at flytte fokus fra præstation til mestring.

Oplevelsen af sammenhæng opleves hos den unge når følgende processer er forbundet; meningsfuldhed, begribelighed og håndterbarhed.

Meningsfuldhed

Igennem meningsfulde aktiviteter, det være sig undervisningen, studieture, praktikker, daglige gøremål og pligter, opstår en følelse af mening i den unge. Der er en mening med det jeg gør, sammen med dem jeg gør det med.

Det er i manglen på mening, at den unge bliver opgivende og passiv. Dette forebygges ved, at den unge indgår i aktiviteterne og undervisningen i samspil med andre, og effekten af dette skaber oplevelsen af  meningsfuldhed.

Begribelighed

 Den unge skal arbejde med at forstå sig selv. Det kan handle om at forstå sit handicap, på en sådan måde at den unges ressourcer bliver tilgængelige. Det kan også handle om, at forstå andres handicap, således at det bliver muligt for den unge at indgå i sunde og respektfulde sociale fællesskaber. Den unge har brug for at forstå sig selv og sin livssituation, samt den verden vi er en del af.

Jo mere den unge forstår sig selv og den verden den unge er en del af, jo stærkere en oplevelse af begribelighed. Derved opstår der flere muligheder for at den unge selv kan gribe ind og mestre forskellige situationer. Den unge opnår øget selvstændighed.

Håndterbarhed

Igennem det at blive mødt, set, accepteret og forstået, såvel af sig selv, som af andre, oplever den unge at have evner og muligheder for at håndtere de krav der kommer. Den unge skal understøttes og hjælpes til at se de ressourcer der er til rådighed. Dette sker i en balance mellem de krav den unge mødes med og de ressourcer den unge har til rådighed. Derved oplever den unge sit liv håndterbart. Den unge har brug for at kravene hverken er for høje eller for lave. Den unge har brug for at udvikle sig og lære nye ting, da det præcist er dette som danner grundlag for en følelse af mestring og tro på egen formåen.

Sunde mestringsstrategier er indgangen til fællesskabet

Den unges personlige mestringsstrategier og faglighed udvikles i en sund retning, og den unge bliver i forløbet mere bevidst om det han/hun kan og vil.

Det kan være nødvendigt for den unge at blive bevidst med forskellen på det ”at kan” ikke altid er det samme som det ”at ville”, nogle gange er det sådan at den unge vil mere end den unges handicap giver mulighed for, og dermed hvad den unge kan.

Det er derfor væsentlig at den unges personlige og sociale egenskaber forstærkes. Den unge lærer at mestre at indgå i en social kontekst på måder som er både berigende og realistiske, ikke kun for den unge selv, men også for fællesskabet, det være sig jobfællesskab, bofællesskab, uddannelsesfællesskab eller andre typer af fællesskaber.

Gennem alle tre år arbejdes der med elevernes selvværd og selvindsigt, så de kender og accepterer egne ressourcer, begrænsninger og behov og lærer at være den de er.

Trivsel er en nødvendighed for at vores hjerner overhovedet kan indtage læring, det viser alt forskning på området. Udfordringen er derfor, at skabe trivsel igennem det at integrere det faglige i det sociale og personlige, samt omvendt, det sociale og personlige i det faglige. Igennem trivsel dannes netop lysten til læring.

Der er i dag stor fokus på faglighed, viden og specialisering. Der stilles store krav til de unge, og uddannelse har topprioritet. De unge skal lære noget, de skal blive fagligt dygtige og de skal være bogligt stærke. Presset på de unge øges og flere unge kan ikke, af forskellige årsager, følge med, de bliver hægtet af.

Vi arbejder målrettet og bevidst med, at skabe balance i den unges liv.